Når den stærke vogter sin gård

Forsidebilledet er lånt fra: http://mellemgaard.dk/

Alt som har mæle begyndte som en digital studiekreds, hvor jeg har skrevet om mange forskellige emner. For nogle år siden fik jeg lyst til at skrive en bog. Det blev til Når den stærke vogter sin gård. Jeg kan næppe kalde mig forfatter af den grund, men jeg havde et behov for at udtrykke nogle tanker mere varigt, måske fordi jeg med alderen er begyndt at føle den kristnes fremmedhed i verden, en verden, der for Danmarks vedkommende i mange år har været præget af det moderne gennembrud. 

Med det moderne gennembrud blev det litteraturens fineste opgave at tage problemer op til debat, og det har givet Danmark megen god litteratur. Men hvad nu, hvis det moderne gennembrud selv er et problem, der bør tages op til debat? Det var en tanke, der greb mig under arbejdet med romanen. For sejrherrerne skriver jo historien, og i dag lever vi i efterdønningerne af Georg Brandes´ vellykkede opgør med kristendommen og det nationale. Derfor fik jeg lyst til at fortælle netop det kristne, nationale Danmarks historie, og det gør jeg gennem familien Jessen ved at følge den fra mellemkrigstiden og op til midten af 70erne. For det første ville jeg fortælle en god historie, for det andet havde jeg umådelig stor lyst til positivt at skildre den politiske fløj, som Brandes afskyede.

Romanens handling tager sin begyndelse i 1972, hvor Danmark stemmer sig ind i EF. Lægen Jens Jessen drager en voldsom konsekvens, som tvinger hans søskende, Lise og Mogens, til selvransagelse. Særligt Mogens, som har valgt en ganske anden livsbane end Jens, får vendt op og ned på sit liv, og han sætter sig for at forstå sin bror. Sporene leder tilbage til tiden før besættelsen, og man følger søskendeflokken og dens kamp for at finde en plads i et Danmark, hvor vedtagne normer er i opbrud.

Når den stærke vogter sin gård handler om at være i verden, men ikke af verden, om enten at tage sit kors op eller gøre alt for at undgå det i en tid, der kræver stillingtagen til store spørgsmål både på det politiske og det eksistentielle plan.

Pressen skrev:

Marianne Wagner har et langt stykke ad vejen skabt et troværdigt og facetteret persongalleri – ikke papfigurer, der blot skal benyttes i en bestemt sags tjeneste, men levende mennesker med fejl og mangler, der med deres tanker og handlinger kaster lys over store og eksistentielle dilemmaer i menneskelivet. Og over, at mennesker har valg at træffe her på jorden. - Lone Nørgaard i Den Korte Avis

Det er en glimrende roman i sin egen ret, som rummer både visdom og følelse og familiekonflikter og giver et prægnant panorama over det 20. århundredes storhed og fald - fra krig og besættelse til unionsborgerskab. - Mikael Jalving i Jyllands-Posten

Nok handler det om Sønderjyllandsproblematikken, men Når den stærke vogter sin gård kalder lige så meget på stillingtagen i det hele taget. - Hans Jørgen Møller i Folketidende

Der en kristen opbyggelighed i romanen, og som læser forstår man at den onde ånd kan manifestere sig på mange måder, både i det intime, personlige liv og i det storpolitiske.  - Anne-Marie Vestergaard i Replique

Marianne Wagner har begået en roman, der på mesterlig vis legemliggør den nyere Danmarkshistories store stridspunkter i en medrivende familiesaga. Med fokus på brødrene Jens og Mogens, der kommer fra et nationalsindet hjem og deltager i modstandskampen under den tyske besættelse, men efter krigen fortsætter ad hver sin vej: Jens det principielle nationale alternativ, med fastholdelse af danske krav syd for grænsen og EF-modstand, mens Mogens bliver konservativ folketingsmand og indgår de angiveligt nødvendige kompromiser for at få ”indflydelse”. - Peter Neerup Buhl i Frihedens stemme