20-12-2020

Hvem vover at forbande, når Gud velsigne vil

Salme: Det kimer nu til julefest, DDS 94

Es 9, 1-6a; Luk 2, 1-14

Julen er opfyldelsen af ældgamle, dunkle spådomme, julen er den tid, hvor vi virkelig forstår, hvad det vil sige at være et folk, der vandrer i mørket og ser et stort lys, for vi længes sådan efter det. Det har mange gjort før os, bl.a. Grundtvig, vor store salmedigter. Vi skal til sidst i dag synge hans julesalme Det kimer nu til julefest. Der er et vers i den salme, der lyder sådan her:

Ja, sjunge hver, som sjunge kan:

Nu tændtes lys i skyggers land,

og ret som midnatshanen gol,

blev Jakobs stjerne til en sol.

Hvad er det for en stjerne, Grundtvig taler om? Han hentyder til en spådom, som står at læse i 4. Mosebog, i fortællingen om spåmanden Bileam, som blev sendt ud for at forbande Israel, men som i stedet blev tvunget til at velsigne dem: Da Israels folk kom fra ørkenen efter flugten fra Egypten, slog de engang lejr på Moabs ødemarker på den anden side af Jordan lige overfor Jeriko. Moabitterne og deres konge, Balak, blev en kende bekymrede over udsigten til at blive angrebet, og Balak læste skriften på væggen:

»Nu vil hele den sværm slikke landet omkring os i sig, på samme måde som okser slikker markens græs i sig« sagde han til sine ældste. Balak hidkaldte da Bileam for at han skulle forbande dette ørkenfolk. Men Bileam var en from mand, og han ville først høre, hvad Gud havde at sige, for han vidste, at den Gud velsigner, er velsignet, den Gud forbander, er forbandet. Men Gud sagde til Bileam, at han skulle drage med dem, som var kommet for at hente ham. Han måtte bare ikke gøre andet end det, Gud bad ham om at gøre. Bileam sadlede da sit æsel og drog med Moabitterne. Da sendte Gud en engel med draget sværd til at stille sig på vejen, hvor Bileam kom ridende. Æslet så englen, det var et frygtindgydende syn, og det ville ikke gå videre. Bileam, derimod, så ingenting, og han begyndte at tæske løs på æslet for at drive det frem. Men uanset hvor meget han slog, rørte æslet sig ikke ud af flækken. Da gav Herren æslet talegaver, og det spurgte Bileam: »Hvad har jeg gjort dig, siden du slår mig?« I samme øjeblik, fortælles det, åbnede Herren Bileams øjne, han så englen, og da bøjede han sig og faldt på knæ for den. Englen bad ham om fortsat at følge med Moabs folk, og den indskærpede ham, at han ikke måtte sige andet end det, som blev sagt til ham.

Da Bileam kom frem, kunne han godt se Israels hær, og at den var meget stor. Han bad han kong Balak om at bygge syv offeraltre og ofre en tyr og en vædder på hvert af dem. Det gjorde kongen, og derpå bad han Bileam om at forbande Jakob folk, Israel, for ham, men Gud tvang Bileam til at velsigne Israel ikke færre en tre gange. Bileam sagde: »Hvordan skal jeg forbande den, Gud ikke forbander? Hvordan skal jeg fordømme den, Herren ikke fordømmer?« Og til slut fremkom Bileam med et varsel om noget, som skal ske: »En stjerne stiger op over Jakob, et spir løfter sig fra Israel. Han knuste Moabs tindinger og udryddede ufredsætten.«

Så drog Bileam hjem til sig selv, og israelitterne besejrede Balak. Jeg har leget lidt med tanken om Bileams æsel og tænkt, at det fik efterkommere. Et af æselets mange gange tipoldebørn kom til Nazaret og var ejet af en god og retsindig mand, der hed Josef. En dag sadlede han æselet op og hjalp sin gravide kone op på det, medens Jakobs stjerne viste sig over Betlehem, den by de skulle til, for netop i de dage skete det, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.  Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.  Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,  for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.  Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde;  og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.  Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.  Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:  I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.  Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«  Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:

Ære være Gud i det højeste og på jorden!

Fred til mennesker med Guds velbehag!

»Frygt ikke«, og »Fred til mennesker med Guds velbehag« blev der sagt ved Herrens fødsel, og det blev forkyndt fra den himmel, hvor Jakobs stjerne viste sig. Men hov, var der ikke en ufredsæt, der skulle udryddes? Hvad var det for en ufredsæt? Det viste sig at være alt det i menneskeslægten, som kæmper imod den Freds Fyrste, som Esajas for længe siden spåede, skulle komme. Uanset hvordan verden har set ud med krig, sygdom og naturkatastrofer, så er budskabet om, at en frelser er født os blevet fortalt igen og igen, og det sker først og fremmest, fordi Gud havde bestemt sig for, at han vil velsigne, dernæst fordi mennesker trænger til at høre det. Gud velsignede det folk, hans søn skulle udgå fra, i den søn velsigner han os alle. Derfor skal vi ikke forbande.

Det er vigtigt at holde sig for øje i disse dage, hvor der synes at rejse sig en folkestemning mod regeringens beslutning om at lade kirkerne holde åbent i julen. Det er rystende at være vidne til. Jeg kender ingen kirker, hvor ikke alle hensyn til alle regler er taget, og i et frit, luthersk land som det danske kan man holde gudstjeneste hjemme, så ingen tvinger folk i kirke. »Selv Gud kan ikke stille noget op mod Covid-19« var der en, der udtalte på de sociale medier for nylig, men det tror jeg nu nok, han kan. Han er jo ikke bare Freds Fyrste, han er Evigheds Fader og Vældig Gud, og det lille barn, der fødtes julenat, overvandt døden. På sin egen, stilfærdige måde vender han alt ondt til godt, og mørke bliver til lys, hvor han kommer. Julen handler om mennesker, der brød op og gik hen for at se det lille Jesusbarn. Alt, hvad de så og hørte, gemte de i hjertet og drog ud i verden for at fortælle om det. Det er den samme trang, der får danskere til at gå i kirke juleaften. Der kan være mange gode grunde til, at man bliver hjemme fra kirken i år. Men der er ingen grund til at forhindre dem, der gerne vil komme til kirken, i at komme, for julen er som bekendt hjerternes fest. Vi elsker julen, fordi den elsker igen. Den velsigner, hvor vi forbander, og derfor skal vi, der er samlet her i dag bede for, at julens budskab må lyde fra vore kirker og i vore hjem, vi skal bede for, at julen må bringe lys, glæde og varme til den ufredsæt vi er; vi har dog hjerter, den kan tale til. Vi skal bede for, at vi må bære velsignelsen med os ind i det nye år, ja, helt til næste jul, hvor vi forhåbentlig atter kan samles mange, store og små, unge og gamle, om krybben og det lille barn i Betlehem.

Ja, sjunge hver, som sjunge kan: Nu tændtes lys i skyggers land.

Lad os sammen bede Herrens Bøn:

 

Fader vor, du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse,

men fri os fra det onde.

Thi dit er Riget og magten og æren i evighed!

Amen.