21. mar, 2020

Midfaste

Bøn:

Almægtige Gud, lad dig bevæge af vor bøn: Vort liv lægges øde som følge af vore egne gerninger, og vi fortjener ikke andet. Vær os nådig, giv os lindring, tid til at ånde og leve, ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og råder i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed.

Salme: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord, nr. 728

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 

Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.« Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹« Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.« De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.

»Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden« siger Jesus til dem, der forsamles om ham. Det er sandt. Mennesket lever ikke af brød alene men af hvert et ord, der udgår fra Guds mund, og det ord skal lyde til trøst og opbyggelse. Fødevarebutikkerne holder åbent, så vi kan stadig få brød, men kirken står lukket, og jeg tror, at det er første gang siden Danmark blev kristent, at Guds ord ikke har lydt fra vore helligsteder. Danmark køber sig lige nu tid til at forberede sig på en sygdom, som vil kræve mange ressourcer fra sygehusvæsnet. Det er en praktisk og fornuftig foranstaltning, som de fleste har forståelse for. Alligevel har situationen sat sit præg på landet, for den er uvant for os, og vi reagerer meget forskelligt på den. Hvordan alting vil se ud, når vi kommer ud på den anden side, kan vi kun gisne om. Det vigtigste – for mig at se – er at bevare roen. 

Jeg oplevede ikke den store hamstring, som der er blevet talt og skrevet meget om, siden Danmark blev lukket ned, men det er en meget menneskelig reaktion, ja, den er lige så gammel som menneskeheden; i Nørre Alslev Kirke findes der på altertavlen et billede af israelitterne, der fanger vagtler og samler manna i ørkenen. Det var mad, Gud gav dem, da de sultede og var begyndt at savne Ægyptens kødgryder. Gud ville vise sit folk, at han nok skulle sørge for dem og dagligt give dem det fornødne. Det er den historie, Jesus henviser til.

Det pudsige ved billedet i vor kirke er, at man ser Guds folk gøre det, de IKKE måtte. De måtte ikke hamstre, de skulle tro på, at han ville give dem, hvad de havde brug for. Gud ville have et troende folk. Så når israelitterne om morgenen kiggede til den manna, de havde samlet ind dagen i forvejen, var den blevet fordærvet. Det var læren fra Gud. At tro på Gud i alle forhold handler om at være roligt til stede i øjeblikket, leve som fuglen i skove, i tillid til, at Herren er os tro. For det er han.

Vi ved ikke, hvornår vi vender tilbage til normale tilstande, men vi kan se på den tid, hvor vi er henvist til vore hjem, som en tid, der er blevet os skænket, bruge den til at opøve taknemmelighed; vi bor i et landbrugsland, vi kommer ikke til at sulte, vi har tid til at gøre lidt ekstra ud af måltidet, vi kan få gjort ting, der var blevet udsat alt for længe, vi kan være sammen med vore børn, vi kan læse bøger og se film, vi har stadig lov til at gå tur, det koster intet at smile til andre, og skulle vi falde over en ekstra pakke gær i køleskabet, så kan vi bage og måske glæde en nabo med friskbagte boller på trappestenen. For som salmisten skriver: 

Herren er nådig og barmhjertig,
sen til vrede og rig på troskab.
Herren er god mod alle,
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.
Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
dine fromme priser dig.
De fortæller om dit herlige kongedømme
og taler om din styrke.
De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
hans kongedømmes prægtige herlighed.
Dit kongedømme består i al evighed,
dit herredømme i slægt efter slægt.
Herren støtter alle, der falder,
og rejser alle de nedbøjede.
Alles øjne er rettet mod dig,
og du giver dem deres føde i rette tid.
Du åbner din hånd
og mætter alle skabninger med det, de ønsker.

 Salmernes Bog 145,8-16