Også evigheden har han lagt i vore hjerter

Ramirez underviser Connor i de barske realiteter.
Billede lånt fra: http://popcornmuncher.com

»Du er nødt til at forlade hende« siger Ramirez til sin ven, Connor McCloud, medens de to er ene. Den, som må forlades, er Heather, hvis eneste ønske i livet er at være McClouds kone og føde hans børn.

 

Hvem er denne Ramirez, og hvorfor giver han sin gode ven dette råd? Ramirez er en udødelig, og han har opsøgt McCloud for at fortælle ham, at de to deler skæbne sammen med en række andre udødelige, som dog ikke tåler, at hovedet skilles fra kroppen. Dette er plottet i Highlander, og vi befinder os ved filmens begyndelse i 1500-tallets Skotland. Connor er født ind i klanen McCloud, som har drevet ham bort. For noget mærkeligt skete, da Connor blev dødeligt såret under et slag med en rivaliserende klan; han døde ikke. Altså må han være besat og kan ikke blive i klanen.

 

Nu bor Connor på en ødegård med sin elskede Heather, og Ramirez` råd er velment. For udødelige kan ikke få børn, og Heather vil ældes og dø, medens Connor forbliver ung. De udødeliges skæbne er at kæmpe mod hinanden, til der kun er èn tilbage. Og den ene vil få både indsigt og kræfter overjordiske dimensioner, en kraft, som helst ikke skal tilgå en, som ikke formår at bruge den i menneskehedens interesse. 

 

Og der er nogle ganske ubehagelige udødelige derude; den værste af dem alle er Kurgan, som Connor uden at vide det stiftede bekendtskab med i slaget mod McCloud-klanens modstandere.

Connor kan ikke få sig selv til at forlade Heather, og det går, som det må gå; Heather ældes og dør, men inden da beder hun Connor om hvert år at tænde et lys på hendes fødselsdag. Det lover han, og han holder sit løfte de næste 400 år. Heather forbliver Connors store kærlighed, og med sig gennem tiderne bærer han den og sorgen over at have mistet hende med sig, medens han kæmper sine kampe med (næsten) udødelige modstandere og afventer det endelige opgør med Kurgan. I filmens egen tid, 1980erne, har Connor slået sig ned som antikvitetshandler i New York. Kurgan har ikke spildt ventetiden; også han har samlet kræfter, og med tiden er han blevet mere og mere depraveret og svælgende i vold, overbevist om sin egen uovervindelighed. Tilsidst er bare han og Connor tilbage.

 

Highlander opnår næppe nogensinde at blive regnet blant klassikerne, endsige optaget i nogen form for kanon. Alligevel er det en god film. Ikke alene er underholdningsværdien i top, den er også en studie i tid. Hvad sker der, når menneskers dage ikke længere er som græssets? Hvordan bruger de den? Da Gud lagde evigheden i vore hjerter, lagde han den som en længsel, så vi bruger tiden alt efter, hvad vi længes eller higer efter. Kurgan higer efter rå magt og ubehagelig sex (heldigvis kun antydet), Connor higer efter det, han mistede, da Heather døde. Det gode hverdagsliv, hvor de levede af jordens fedme og for hinanden.

 

»Jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor du blev« siger Heather i sin afsked med Connor. Og han svarer: »Fordi jeg elsker dig ligeså højt nu, som den første dag vi mødtes.« Med Connors visualisering af deres liv sammen i det skotske højland dør Heather, og Connor må drage ud i verden for at gøre det, han var født til. At sørge for, at Kurgan ikke bliver den sidste udødelige. 
 
Highlander er kort sagt en film for både drenge og piger. Og så synger Queen fantastisk til.

 

- Marianne Wagner