Men slangen var træskere end alle markens andre dyr

Billede lånt fra: http://www.kino.dk

»Ved du, hvad min far han siger?« »Nej.« »Han siger, at hvis jeg gør en pige gravid, så skal jeg ikke regne med at få nogen støtte hjemmefra.« »Hva`?«

Ordene falder mellem Helge og Elin, klassens mest ombejlede pige, som under stævnemødet afviser ham. Det skulle hun ikke have gjort, for Helge sætter rygter i gang om TRL - Transportabel RejseLuder - Elin, som altså ikke har gjort andet end at gå en tur med Helge og sagt nej til at kysse ham, for »så`n er jeg ik`«, som hun siger. Elins kammerater vil hellere tro på Helge, så de begynder at fryse hende ude. Og her begynder dramaet i Kundskabens træ, et af dansk films absolutte mesterværker, fordi den som få formår at omsætte et universelt tema - tabet af uskylden - til en dansk hverdag.

Nils Malmros` ungdomserindringer er med rette gået ind i filmhistorien for dens godt fortalte historie, dens eviggyldige budskab og for instruktørens omhu for detaljen. Ikke noget er overladt til tilfældighederne. Miljøet er realistisk, og de unge mennesker, som blev optaget over to år, så de fulgte udviklingen i mellemskolens klasser, spiller med en sjældent set nerve.

Det er Århus` bedsteborgerlige miljø, som skildres på godt og ondt. Forældrene er fjerne og for det meste uforstående overfor de unges problemer, både hjemme og i skolen trænes man i at holde sig selv tilbage; man løber ikke hen til telefonen, man går kontrolleret, man tager ikke imod gaver fra fremmede drenge, man tegner ikke obskøne tegninger på tavlen eller kravler rundt under bordene under alenlange, kedsommelige lysbilledforedrag. Selvfølgelig ikke. Man modtager kundskaber fra mere eller mindre pædagogiske lærere og venter på at blive voksen.

Midt i alt dette pumper hormonerne i kroppen, og klassens hierakier håndhæves benhårdt; til at begynde med vil ingen være sammen med "Klister", Mona, som vel ikke har gjort andet end bare at ønske at være sammen med de andre. Men da Elin falder i unåde, tages Mona til nåde, og hun har ingen medfølelse med den, der ryger ud i kulden.

Som seksualiteten gryer, bliver udefrysningen også mere nådesløs; Elin må kæmpe med udskamningen både blandt sit eget og det modsatte køn. Og hun har faktisk ikke gjort andet end at sige nej til at tage af den forbudne frugt. Bagvaskeren har frit spil blandt disse unge mennesker, som hverken er værre eller bedre end andre. Men det får skæbnessvangre følger for Elin, der heller ikke hjemme finder nogen forståelse - og dermed et helle - for sin ensomhed og fortvivlelse. Helge derimod, går fri. Ingen husker, hvordan rygterne om Elin opstod. Og da klassekammeraterne kommer til besindelse, er det for sent.

Nils Malmros kredser i alle sine film om dette tab af uskyld, og jeg kan kun anbefale dem, da de hver for sig er gode film, der fortæller den samme historie på en ny og gribende måde, men Kundskabens træ står stadig tilbage som juvelen blandt arvesølvet.

- Marianne Wagner