Hvis krig ikke var så grusom, ville vi elske den for højt

Robert E. Lee med kolleger i felten. Billede lånt fra: https://www.virginia.org/GodsandGeneralsFilmedinVirginia/

Ordene er general E. Lees i filmen Gods and generals, bygget over et litterært forlæg af Jeff Shaara som er en både interessant og overmåde god og spændende film. Interessant, fordi den skildrer både nord- og sydstater sympatisk, ja, faktisk synes sympatien at ligge hos sydstaterne. Og nej, det er ikke slaveriet, der fremhæves, men gamle dyder som kærlighed til landet, jorden, slægten, en meget indtagende, gammeltestamentlig kristendom. 

I modsætning til dette står nordstaterne, hvor rå kapitalisme og idealistisk, menneskerettighedsorienteret kristendom hersker side om side. Ja, det er i høj grad to forskellige måder at være kristen på, og denne film samt dens efterfølger, Gettysburg (som vist blev lavet først), giver en god indsigt i tænkemåden, som kom til at præge USA i lange perioder. Tanken om, at USA nærmest har pligt til at drage ud i verden og frelse mennesker fra undertrykkelse er altså ikke noget ganske nyt, og så er der sideløbende en gammeleuropæisk, konservativ bondementalitet, som er en ligeså indgroet del af identiteten. USA er nok stadig et ungt land, men det er ikke uden ånd, og det viser filmene her. Man bør endvidere huske på, at krigen handlede om sydstaternes ret til at trække sig ud af unionen. Det undskylder ikke slaveriet, men det forsøger filmen heller ikke at gøre. I modsætning til den skændige 1864 har instruktøren her bare interesseret sig for sine hovedpersoner, hvilket er det rette udgangspunkt. Derfor er filmen god, rigtig god.

Robert Duvall som Robert E. Lee, Stephen Lang som Stonewall Jackson og Jeff Daniels som oberstløjtnant Joshua Chamberlain (fra nordstaterne) er intet mindre end formidable. Dengang havde officerer ånd og kunne holde brandtaler for tropperne uden manuskript. De vidste, hvad de kæmpede for. Og de holdt sig ikke i baggrunden.

For min generation, som fulgte Frank Bucks eventyr i Singapore, så er Bruce Boxleitner også med. - Med et aldeles pragtfuldt fuldskæg.

- Marianne Wagner