Utak han fik mod al ret og skel

Tom Hanks som overordentlig sympatisk bøddel. Billede lånt fra:http://cdon.dk/film

Der kan siges meget om Stephen King, og jeg tror ikke, at det på parnasset er ganske comme il faut at kunne lide ham. Men jeg kan lide stephen King, især når han styrer sig. Det gør han i Den grønne mil, som vel egentlig er en fantasi over frelseren, hans væsen og hans vilkår i verden, og det er en film, som er svær at ryste af sig. En film om menneskers domme og om Guds.

Under depressionen bliver en sort mand dødsdømt for et brutalt drab på to små piger. Men er han skyldig? Hvor kommer han egentlig fra, hvad er det for ar, han bærer på kroppen, og hvad er det for helende kræfter, der udgår fra ham? Kan han virkelig være morderen?

Jeg skal ikke afsløre slutningen her, men blot gøre opmærksom på, at det er en fremragende beskrivelse af, hvordan det gode nødvendigvis må udstødes af verden, en verden, som bliver evig dømt derved, men også af, hvor uforglemmelige Guds mirakler er for dem, der får lov at opleve dem.

Her en lille appetitvækker.  

- Marianne Wagner