Vig bag mig, Satan!

Niels Larsen Stevns: Vig bag mig, Satan!
Foto lånt fra http://www.sorokunstmuseum.dk/samlingen/soeg_i_samlingen/vks-00-0555

Et af de religiøse billeder, jeg holder allermest af, er Niels Larsen Stevns Kristus og Peter (Vig bag mig, Satan!). Jeg kan lide det, fordi det både rummer historien og nutiden i sig; Peter og Jesus er nok i datidens gevanter, men de ligner nogen, vi har set før. Samtidig udstråler personerne på billedet den voldsomme sindsstemning og kropslige bevægelse, som giver beskueren en klar fornemmelse af situationens alvor. "Du sanser ikke, hvad Guds er, men kun, hvad menneskers er!", siger Jesus til Peter, der ville drive politik og ikke forstod betydningen af sonofferet. 

Larsen Stevns er en fremragende kunstner, og hans tanker bag kunsten er utrolig åndrige. Han forsøgte altid at fange lyset over landskaberne, fordi han mente, at netop lyset måtte have været det samme for både tre- og firehundrede og totusind år siden. Samtidig lod han sig inspirere af fotografier fra f.eks. fodbold- og ishockeykampe, skulle han male en slagscene. En kunstner, som altså i øjeblikket fanger evighedens lys kombinerer det med en nutidig begivenhed og frembringer liv og drama i en historisk begivenhed. Dèt er ånd!

Marianne Wagner

 

Fordi træder Ebbe Skammelsøn.....

Ebbe Skammelsøn i bryllupsgården. Billede lånt fra https://bruun-rasmussen.dk

Agnes Slott-Møller er en overset kunstner, men hun har - i egen ret - en plads blandt danske kunstmalere, fordi hendes motiver er hentet fra folkeviser og Danmarks historie. Og hun har gjort sig umage med at forstå visernes, historiens og danskernes sjæl og udtryk, tænk blot på billedet af Dronning Margrethe og den jyske adel. Eller på billedet af Agnete, som - mærket på liv og sjæl - dukker op i kirken efter at have forladt sin havmand og sine børn. 

Her er billedet af Ebbe Skammelsøn, som netop er kommet hjem til sin faders gård efter mange år i kongens tjeneste. Blot for at erfare, at hans broder har løjet ham død for at kunne ægte hans forlovede. Og moderen har været ganske aktiv i den affære. Ebbes blik er er rettet mod noget på hesten; omfanget af familiens svig sætter sig i ham. Hans søstre forsøger at berolige ham, den ene ved at tilbyde ham et drikkehorn, den anden, som kender hans temperament, lægger en beroligende hånd på hans arm og beder ham ride, før han gør noget, han vil fortryde. I døren dukker den træske moder op: »Men Ebbe, er det dig!?« Hun er allerede ved at udtænke en afvigelsesmanøvre. Om ikke så længe begynder blodbadet. 

Agnes Slott-Møller ville egentlig have malet flere motiver fra visen, men hun fik kun malet en fantasi: Ebbe Skammelsøn hører sin egen Vise sunget. Her ser man en bondepige sidde ved sin væv, fuldstændig optaget af sin sang. I baggrunden er Ebbe trådt ind, et genfærd med langt, hvidt skæg og hår. Men han har endelig fundet fred.

Marianne Wagner

Garderobeskabet i venteværelset

Vebjørn Sand maler Børre Knudsen Fotograf Gudmund Sand fra: https://www.ntbinfo.no

Jeg skulle for nogen tid siden fordrive lidt tid i et kedeligt venteværelse og faldt over et kunstmagasin, hvori fandtes et interview med den norske kunstmaler, Vebjørn Sand. Ind trådte jeg i helt ukendt verden. Vebjørn Sand bør vi alle kende.
Sand har malet et fantastisk portræt af den norske præst og abortmodstander, Børre Knudsen. Sand kunne lide, at Knudsen turde vælge frit og tage et standpunkt, og så malede han ham. Jeg ser på billedet et stærkt menneske. Og ensomt.

Sand maler også nøgne kvinder. Et smukt billede hedder Overraskelsen; en nøgen kvinde sidder på en træstamme ved en bred til en sø eller en elv og er tydeligvis blevet overrasket af noget bag sig. Det billede kan jeg lide, fordi det ligger så fint i den nordiske, ikke-kropsforskrækkede malertradition, som ikke er pornografisk. Kvinden er smuk og fri og yppig. Det sidste billede, jeg vil nævne er Wannsee-billedet. Wannsee var det sted, hvor nazisterne mødtes og aftalte udryddelsen af jøderne. Men Sand har valgt at male det som en pastiche over Krøyers Hiphip Hurra. Det billede skal i al sin uhygge ses.

Marianne Wagner

Mestersmeden Ilmarinen

Forsvaret af Sampo. Turku kunstmuseum fra:https://en.wikipedia.org/wiki/Akseli_Gallen-Kallela

Om mestersmeden Ilmarinen fortælles det bl.a., at han smedede en kvinde af sølv, da han mistede sin elskede kone. Men sølvkvinden var kold, og Ilmarinen måtte sande, at kærligheden kunne han ikke selv skabe. Han havde fået den skænket i sin kone, og med hende forsvandt den.

Den fremragende finske maler, Akseli Gallen-Kallela (1865-1931), malede bl.a. illustrationer til Kalevala, hvor historien om Ilmarinen og sølvkvinden fortælles. At Ilmarinen var en dygtig smed er der ingen tvivl om; han smedede bl.a. Sampo, møllen, som kan male mel, salt og penge. På billedet angriber troldkvinden Louhi Väinamöinen for at få fat på den magiske mølle.

 Marianne Wagner